VisdomsNettets ordbog VisdomsNettets Åndsvidenskabelige Ordbog Åndsvidenskaben bruger en terminologi, der indeholder ord og begreber, som ikke findes i det almindelige danske sprog.
Det opslåede ord Druide Betydning (Keltisk). Druider var en keltisk præstekaste i forhistorisk tid – særligt i England, Irland og Bretagne i romertiden. Druiderne var indviede, der også optog kvinder i deres hellige orden og indviede dem i ordenens mysterier. De nedskrev aldrig deres hellige mantraer og skrifter, men overførte deres viden via hukommelsen ligesom de gamle Braminer. Iflg. Cæsar tog det tyve år at indlære teknikken. Ligesom perserne havde de ikke billeder eller statuer af deres guder. Den keltiske religion betragtede det som blasfemi at afbilde en guddom − også i mindre størrelse. Det ville have været positivt, hvis de græske og romerske kristne havde lært den samme lektie fra de ”paganske” druider. De havde tre hovedbud i deres livsopfattelse: 1) Lydighed over for de guddommelige love. 2) Omsorg for menneskehedens velfærd. 3) Sindsro i alle livets lidelser. Oprindeligt stammede Druiderne fra Atlantis. Druidernes orden var opdelt i tre grupper – Druider, Barder og Ovates. Druidernes klædning var hvid, Bardernes var blå og Ovates bar grønne kåber. Den walisiske tradition bekræfter, at visdommen altid havde eksisteret, og at den i fjerne tider var kendt som gwyddoniaeth (videnskab) og lærerne som gwyddoniaid. Denne viden forfaldt indtil en vismand ved navn Tydain Tad Awen engang i en ukendt periode viste sig og underviste sine tre disciple Plenydd, Gwron og Alawn i den evige visdom, som derefter underviste hele Cymry-racen. Fra den tid var læren kendt som derwyddoniaeth eller druidisme − ”visdom, der undervises i i egelunde”. De klassiske referencer til druiderne er mange. De stammer fra ca. 200 f.Kr. til ca. 200 e.Kr. De er skrevet før Cæsar angreb Gallien. Druidismen var meget velorganiseret − en kendsgerning, som Cæsar har kendt, og som han bevidst underspillede, for på mange områder var den galliske civilisation mere avanceret end romerriget. Da romerne kom til England, blev Druidernes magt brudt, og til sidst forsvandt de helt. H.P. Blavatsky oplyser, at i den vestlige verden var druidismen den ene gren af de hellige mysterier i antikken, som ikke var degenereret. Hun fortæller, at Cæsars styrker i Gallien dræbte tre millioner gallere, og druidismen blev næsten udslettet der. Det er Cæsar, der er ansvarlig for nutidens forestilling om, at gallerne og briterne var rå vilde, og at druiderne var barbariske og grusomme.
